Studieordning for Kandidatuddannelse i kognitiv semiotik
Studieordningens rammebestemmelser

Studieordningen for Kandidatuddannelse i kognitiv semiotik (2007) er udarbejdet af Studienævnet ved Nordisk Institut og godkendt af Dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 26-09-2007

Studieordningen træder ikraft den 01-09-2007

Kandidatuddannelsen i kognitiv semiotik (Master’s degree in Cognitive Semiotics) giver ret til betegnelsen Cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i semiotik (Master of Arts in Cognitive Semiotics)
Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder
Formålet med kandidatuddannelserne er at:
• Udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet,
• Give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og
• Kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen).
Akademiske kompetencer og kvalifikationer
En kandidatuddannelse i Kognitiv semiotik giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer:

Kvalifikationer:
De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:
• De skal have kendskab til generelle semiotiske teorier, ældre såvel som aktuelle, om betydningsdannelsens og betydningsforståelsens grundlæggende elementer.
• De skal have indsigt i kognitive teorier om f.eks. bevidstheden, erindringssystemet, opmærksomhedssystemet og forestillingsevnen. Desuden skal de have en viden om de principper, der er afgørende for den sociale kognition.
• De skal kende til grundantagelserne i Kognitiv Lingvistik, herunder en forståelse af de generelle kognitive processer der ligger til grund for tekstproduktion og tekstforståelse.
• De skal besidde kendskab til de grundlæggende hypoteser inden for Kognitiv Æstetik, herunder viden om de kognitive processer, der ligger til grund for omsætningen af visuel information til opfattet betydning, samt viden om det litterære kunstværks grundstrukturer og disses forhold til menneskelig kognition.

Kompetencer:
Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige, personlige og sociale kompetencer:
• Kunne identificere de generelle principper for betydningsdannelsen, uanset hvad der er kommunikationsmediet, og dermed opnå en smidighed, der gør det muligt for dem at fungere analytisk aktivt og skabende i forhold til en hvilken som helst kommunikativ situation, sproglig såvel som visuel, kunstnerisk såvel som ikke-kunstnerisk og kommerciel såvel som ikke-kommerciel.
• Kunne forstå en sproglig ytrings betydningseffekter samt disses årsag.
• Kunne analysere og forstå den intenderede betydning i et visuelt udtryk, herunder forstå årsagen til udtrykkets betydningseffekter, også selv om disse ikke er udtrykkeligt intenderede.
• Kunne sammenholde genstande fra forskellige domæner med hensyn til deres betydningseffekter takket være en udviklet sans for og et solidt indblik i de forhold, der berettiger en sammenligning, og dermed udvikle evnen til at fungere tværfagligt og tværdisciplinært.
• Kunne forstå betydningsfænomener (tekster, billeder, film, kunst) både som genstande – hvordan giver de mening? – og i forhold til det menneske, der opfatter dem – hvorfor giver de mening for et menneske, hvad er det, der gør dem særlig virkningsfulde for mennesker?
• Kunne forstå de generelle kognitive principper der ligger til grund for den sociale kommunikation, herunder evnen til at lokalisere kilden til, at et kommunikeret budskab ikke fungerer.
Hjemmel
Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter, VTU se http://www.au.dk/da/regler/2004/bek338
Adgangskrav og forudsætninger
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Kognitiv semiotik er en bestået bacheloruddannelse inden for humaniora. Kandidater fra andre fakulteter kan søge dispensation.
Denne uddannelse giver adgang til:
Kandidatuddannelsen i Kognitiv semiotik giver adgang til en ph.d.-uddannelse.
Overgangsregler
Den studerende kan overføres fra 2001- og 2006-ordningen til 2007-ordningen efter følgende retningslinjer:

Bestået eksamen i ”Kognition og Semiotik” overføres til ”Kognition og Semiotik”.
Bestået eksamen i ”Kognitiv Lingvistik” overføres til ”Sætningens Lingvistik” og ”Tekstens Lingvistik”.
Bestået eksamen i ”Kognitiv Æstetik” overføres til ”Det Visuelle Kunstværk” og ”Det Litterære Kunstværk”.
Bestået eksamen i ”Mind and Cognition” overføres til ”Den Sociale Kognition” og ”Individets Kognition”.


Uddannelsens struktur


Prøveoversigt -
Modul/årsprøve Prøvetitel/censur Fagype/bedømmelse Sem./ECTS
Kognition og semiotik Kognition og semiotik Konstituerende og obligatorisk 1. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 20 ECTS
Kognitiv lingvistik Sætningens lingvistik Konstituerende og obligatorisk 2. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
Tekstens lingvistik Konstituerende og obligatorisk 3. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
Kognitiv æstetik Det visuelle kunstværk Konstituerende og obligatorisk 1. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 10 ECTS
Det litterære kunstværk Konstituerende og obligatorisk 2. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
Mind and cognition Den sociale kognition Konstituerende og obligatorisk 2. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
Individets kognition Konstituerende og obligatorisk 3. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
Valgfag
(10 ECTS / 3. sem.)
Praktik Valgfag 3. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
Valgfag Valgfag 3. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
Speciale Speciale Konstituerende og obligatorisk 4. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 30 ECTS



Kassogram -
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester
Kognition og semiotik
20 ECTS




















Det visuelle kunstværk
10 ECTS










Sætningens lingvistik
10 ECTS










Det litterære kunstværk
10 ECTS










Den sociale kognition
10 ECTS










Tekstens lingvistik
10 ECTS










Individets kognition
10 ECTS










Valgfag
10 ECTS










Speciale
30 ECTS































Regler og faglige progressionsbestemmelser -
Modulet ”Kognition og semiotik” skal bestås som det første fag.
Inden for modulet ”Kognitiv lingvistik” skal disciplinen ”Sætningens lingvistik” være bestået, før eksamen i ”Tekstens lingvistik” kan aflægges.
Inden for modulet ”Kognitiv æstetik” skal disciplinen ”Det visuelle kunstværk” være bestået, før eksamen i ”Det litterære kunstværk” kan aflægges.
Den studerende kan først aflevere specialet, når samtlige andre prøver på kandidatuddannelsen er bestået.

Uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kognition og semiotik
• Dette modul giver den studerende følgende kvalifikationer:
• Kendskab til de vigtigste kognitive teorier og betydningsteorier og hermed forbundne begreber, metoder og antagelser.
• Overblik over kognitive standardproblemer, såsom kategorisering, konceptuel metafordannelse, blending, betydningsskemaer, begrebsdannelse og tegnteori.
• Kendskab til såvel betydningsstrukturernes perceptive og sansemotoriske grundlag, som dens afhængighed af den kommunikative struktur.

Modulet giver følgende kompetencer:
• Den studerende vil hurtigt og præcist kunne lokalisere de grundstrukturer (eller såkaldte skemaer), som al betydningsforståelse og betydningskonstruktion beror på, hvad enten der er tale om sproglige eller visuelle betydningsfænomener. Den studerende vil i en konkret situation kunne forstå og analysere et givet betydningsfænomen uafhængigt af, om det er billede eller tekst. Den studerende vil tilegne sig en skærpet kommunikationsforståelse og dermed evnen til i en given situation at forstå årsagerne til, at kommunikationen fungerer eller ikke fungerer.
Modulet består af følgende prøver:
1. Kognition og semiotik
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• Behersker den kognitive semiotiks grundlæggende begreber og teorier.
• Kender betydningsdannelsens grundlæggende begreber (såsom skema, frame, metaforisk afbildning, blending).
• Kender til forholdet mellem kropslig/perceptuel erfaring og sproglige betydningsstrukturer.
• Kan analysere konkrete betydningsfænomener, de være sig perceptive eller sproglige,
• Kan disponere sit stof fornuftigt og udtrykke sig klart.
Undervisningsform:
Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik.
Undervisningssprog:
Engelsk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinen Kognition og semiotik introducerer til den kognitive semiotiks grundlæggende begreber og teorier. Det præsenterer den studerende for betydningsdannelsens skematiske grundlag og de begreber, der er forbundet hermed (metafor, billedskema, frame, blending o.l.). Den søger at give den studerende indblik i betydningsdannelsens forhold til perceptionen og den sanse-motoriske erfaring. Den har til formål at bibringe den studerende et overordnet begreb om, hvad betydning er, uanset om den udtrykkes i sprog eller billeder, i tale eller gennem synet. Endelig skal den skaffe den studerende de generelle teoretiske værktøjer, der vil gøre den studerende i stand til at analysere konkrete betydningsfænomener.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 2 uge(-r)
0


Indlevering
Bemærkning
Opgaven er på max. 15 normalsider.

Kognitiv lingvistik
Dette modul giver følgende kvalifikationer:
• Kendskab til grundlæggende hypoteser og problemfelter inden for den kognitive lingvistik.
• Kendskab til forholdet mellem sproglig syntaks og semantik.
• Kendskab til forholdet mellem sprog og andre kognitive færdigheder såsom: perception, opmærksomhed og erindring.
• Kendskab til forholdet mellem sprogteori og andre discipliner som perceptionsteori, kognitiv psykologi, neurokognition og gestaltteori.

Modulet giver følgende kompetencer:
• Modulet bibringer den studerende en konkret og præcis kompetence til at forstå og bestemme, hvordan tekster i bred forstand (fra enkeltudsagn til større tekstenheder) er sammensat.
• Det gør den studerende i stand til at bestemme, hvorpå en teksts betydningseffekt beror, herunder specielt en forståelse for hvordan æstetiske effekter kan opnås ved anvendelse af generelle kognitive principper for sproglig dannelse.
Modulet består af følgende prøver:
1. Sætningens lingvistik
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• Kender de sproglige mekanismer der er årsag til en given sætnings betydningseffekt.
• Kan forbinde specifikke sproglige konstruktioner med mere generelle kognitive færdigheder.
• Godtgør en forståelse af, hvorledes den menneskelige erfaringsverden afspejles i sproglige konstruktioner.
Undervisningsform:
Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik.
Undervisningssprog:
Engelsk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinen omhandler sproglig betydning. Den har til opgave at gøre rede for de kognitive processer, der ligger til grund for sprogets semantiske niveau. Herunder blandt andet kategorisering, dannelse af metaforer og metonymier, organiseringen af sætningen i figur/grund, skematisering og principper for udfyldning af ikke ekspliciteret semantisk indhold. Desuden skal der redegøres for typer af sætningskonstruktioner og deres samspil med det semantiske niveau. Sprogets forbindelse med andre kognitive systemer understreges.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Mundtlig Udleveret/stillet spørgsmål 30 minutter
0
1 time(-r) Udvalgte Fremlæggelse
Bemærkning
Eksaminanden skal besvare et af eksaminator formuleret spørgsmål inden for et bundet pensum.
Hjælpemidler: Noter samt relevante opgivne tekster.

2. Tekstens lingvistik
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• Kender de almindelige principper for dannelse af tekstlig kohærens.
• Kan genkende de mest almindelige principper for dannelsen af sætningens semantik i en større tekstlig sammenhæng, herunder kunne finde metaforer, figur/grund strukturer, synsvinkel og dannelse af inferencer.
• Kan adskille analysen af en fiktiv teksts sproglige niveau fra en litterær analyse.
Undervisningsform:
Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik.
Undervisningssprog:
Engelsk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinen omhandler tekstlig betydning. Den har til opgave at gøre rede for de kognitive principper, der bringes i anvendelse, når en sekvens af sætninger bindes sammen til en betydningshelhed, herunder forskellige typer af kohærensprincipper. Desuden omhandler disciplinen, hvorledes de kognitive principper, der gælder for sætningen, er med til at frembringe tekstens globale betydning, herunder blandt andet hvorledes synspunkt og synsvinkel er manifesteret tekstligt, og hvorledes tekstens manifestation af dynamiske relationer danner en meningshelhed.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Selvvalgt emne


Indlevering
Bemærkning
Fri individuel skriftlig hjemmeopgave af et omfang på max. 15 sider.

Kognitiv æstetik
Dette modul giver følgende kvalifikationer.
• Indblik i den æstetiske oplevelses og de kunstneriske genstandes grundstrukturer, herunder forholdet mellem æstetisk perception og hverdagsperception.
• Kendskab til de basale elementer og strukturer i kunstværket, der ligger til grund for særlige betydningseffekter.
• Forståelse for såvel lighederne mellem almindelig og æstetisk betydningsdannelse som for den æstetiske genstands særegenhed. Det gælder, hvad enten der er tale om en billedkunstnerisk eller en litterær genstand.

Modulet giver følgende kompetencer:
• Det gør den studerende i stand til at give en enkel og rationel beskrivelse af et kunstværk og herunder nå frem til en forståelse af, hvad dets betydningseffekter skyldes.
• Det gør den studerende i stand til at diagnosticere hvilke mekanismer, der ligger til grund, når et værk ikke har nogen åbenbar æstetisk effekt.
• Det fremmer den studerendes indsigt i, at kunstværket ikke er et helt særegent betydningsfænomen, men også beror på hverdagslivets kognition. Det bibringer dermed den studerende et kendskab til, hvilken kreativ anvendelse af hverdagskognitionen, der ligger til grund for den æstetiske praksis.
• Det gør den studerende i stand til at redegøre i en klar argumenterende form for selv meget komplekse æstetiske genstandes betydning.
Modulet består af følgende prøver:
1. Det visuelle kunstværk
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• Behersker de grundlæggende midler til betydningsdannelse inden for den visuelle kunst.
• Kan analysere kunstværker med henblik på deres konkrete betydningseffekter.
• Kende til forholdet mellem visuel hverdagskognition og visuel æstetisk kognition.
• Kan disponere sit arbejde fornuftigt og udtrykke sig klart og selvstændigt.
Undervisningsform:
Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik.
Undervisningssprog:
Engelsk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinen omhandler billedæstetik. Den har til opgave at indføre i de generelle principper for, hvordan det visuelle system fungerer, hvad der er perceptuelt betydningsfuldt, samt hvordan disse principper og betydningsforhold bruges kreativt i kunstnerens æstetiske arbejde. Disciplinen indfører generelt i de midler, kunstnere råder over til at konstruere betydning i det visuelle medium og tilvejebringer midler til eksakt æstetisk betydningsanalyse.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Mundtlig Udleveret/stillet spørgsmål 30 minutter
0
1 time(-r) Udvalgte Fremlæggelse
Bemærkning
Bunden mundtlig prøve. Eksaminanden skal besvare et af eksaminator formuleret spørgsmål inden for et bundet pensum.
Hjælpemidler: Noter samt relevante opgivne tekster.

2. Det litterære kunstværk
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende

• behersker de grundlæggende midler til betydningsdannelse inden for den litterære kunst
• kan analysere litterære kunstværker med henblik på deres konkrete betydningseffekter
• kender til forholdet mellem sproglig hverdagskognition og sproglig æstetisk kognition
• kan disponere sit arbejde fornuftigt og udtrykke sig klart og selvstændigt.
Undervisningsform:
Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik.
Undervisningssprog:
Engelsk eller dansk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinen omhandler litterære tekster. Den har til opgave at indføre i narrative modeller samt i de kognitive mekanismer, der ligger til grund for betydningsdannelse i litterære tekster. Den indfører generelt i de midler, kunstnere råder over til at konstruere mening og frembringe æstetiske effekter i litterære tekster. Disciplinen skaffer indsigt i forbindelsen mellem æstetisk betydningsdannelse i litterære tekster og betydningsdannelse i hverdagssproget og hverdagskognitionen.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Selvvalgt emne


Indlevering
Bemærkning
Fri individuel skriftlig hjemmeopgave af et omfang på max. 15 sider

Mind and cognition
Dette modul giver følgende kvalifikationer:
• Kendskab til grundlæggende kognitionsteoretiske hypoteser om perception, erindring, opmærksomhed og emotioner.
• Kendskab til teorier om social kognition, dvs. teorier om mellemmenneskelige relationer og den sociale organisations grundlag.
• Kendskab til det motoriske systems samspil med perceptionen såvel som dets betydning for den sociale interaktion.
• Indsigt i aktuelle neurovidenskabelige og bevidsthedsfilosofiske teoriers hypoteser om det neurofysiologiske fundament for disse overordnede og mere specifikke kognitive færdigheder.

Modulet giver følgende kompetencer:
• Ud fra et indblik i menneskets grundlæggende kognitive færdigheder fremmer det en evne til at forstå hvorfor et menneske individuelt tænker, taler og oplever, som det gør, og hvorfor dets sociale adfærd er, som det er.
• Det gør den studerende i stand til at omsætte en overordnet viden om kognitionens og perceptionens grundstrukturer til en konkret vurdering og analyse af givne betydningsfænomeners (fx reklamers, teksters) virkning på en given modtager eller modtagergruppe.
• Det fremmer den studerendes evne til at bestemme, hvilke kognitive eller sociale færdigheder der i en given situation ikke er intakte, og vil således gøre den studerende kompetent til at indgå i terapeutisk arbejde.
Modulet består af følgende prøver:
1. Den sociale kognition
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• Kender de afgørende forskelle på menneskets og andre primaters kognition.
• Kender de afgørende trin i individets udvikling som socialt væsen.
• Kender de mest basale principper for sprogtilegnelsen.
• Forstår sammenhængen mellem udviklingen af sprog og udviklingen af ikke-sproglige færdigheder.
Undervisningsform:
Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik.
Undervisningssprog:
Engelsk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinen omhandler samspillet mellem den individuelle kognition og den sociale udveksling. Den har til opgave at redegøre for afgørende aspekter af individets udvikling som et socialt væsen, herunder blandt andet forståelsen af intentionalitet, og udviklingen af såkaldt ”theory of mind”. Der gives en rudimentær forståelse for de mekanismer, der fører til sprogtilegnelse, samt en forståelse for, hvorledes udviklingen af sprog påvirker overordnede kognitive færdigheder vedrørende omgangen med andre mennesker.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Selvvalgt emne


Indlevering
Bemærkning
Fri individuel skriftlig hjemmeopgave af et omfang på max. 15 sider.

2. Individets kognition
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende

• kender de mest almindelige aspekter af det visuelle system samt dets samspil med opmærksomheden, forestillingsevnen samt det motoriske system
• kender de vigtigste aspekter af hukommelsen og dens måde at fungere på.
• kan forbinde lokaliserede skader på hjernen med specifikke manglende kognitive færdigheder
Undervisningsform:
Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik.
Undervisningssprog:
Engelsk eller dansk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinen omhandler aspekter af den individuelle kognition såsom perception, opmærksomhed, forestillingsevnen, perceptionens samspil med det motoriske system samt hukommelsen. Der lægges vægt på emnernes sammenhæng med den sproglige dimension af faget. Desuden lægges der vægt på de kognitive færdigheders neurologiske fundament, og visse neuro-biologiske forklaringsmodeller vil blive præsenteret, herunder blandt andet teorien om spejlneuroner og visse teorier om samspillet mellem det visuelle og det motoriske.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Mundtlig Udleveret/stillet spørgsmål 30 minutter
0
1 time(-r) Udvalgte Fremlæggelse
Bemærkning
Bunden mundtlig prøve. Eksaminanden skal besvare et af eksaminator formuleret spørgsmål inden for et bundet pensum.
Hjælpemidler: Noter samt relevante opgivne tekster.

Valgfag
Modulet tilvejebringer den studerende følgende kvalifikationer:
• Kunne anvende semiotiske teorier på specifikke genstandsområder og dermed uddybe det empiriske kendskab til disse områder (tekst, litteratur, billed, billedkunst, computergrænseflader, websitedesign, design, marketing, branding, film, riter, myter, samfundsinstitutioner, neurokognition, neurolingvistik, sprogfilosofi osv.).
• Kunne værdsætte både et emnes specificitet i overensstemmelse med den viden, emnets ”moderfag” har etableret og de overordnede træk ved det, der gør det tilgængeligt for semiotisk analyse.
• Kunne, hvis den studerende ønsker det, anvende valgfaget som et forstudium til specialet og dermed tilegne sig mere indgående indsigter i, hvorledes analysemateriale indsamles, behandles og sammenfattes.
• Kunne koble faglige indsigter med konkrete arbejdsopgaver i en given institution, virksomhed eller organisation

Modulet giver følgende kompetencer:
• Kunne arbejde tværfagligt, inddrage viden fra forskellige fagområder, tilpasse analyseredskaber og -metoder til forskellige typer af emner, sammenfatte viden fra forskellige områder, erkende sammenhænge og respektere forskelle.
• Kunne indgå i et samarbejde med personer, som har andre kompetencer, en anden vidensbaggrund, og som eventuelt er vant til at anvende andre metoder og dermed blive i stand til at vurdere og belyse et givet emne fra flere forskellige vinkler.

Praktikforløbet giver desuden de studerende følgende kompetencer:

• Kunne arbejde praksisorienteret og anvende faglig viden, metoder og færdigheder i løsningen af specifikke arbejdsopgaver for en virksomhed.
• Kunne bestemme, hvilke faglige kompetencer der er relevante i en given erhvervssammenhæng og argumentere for, på hvilke måder de kan bidrage til løsningen af konkrete opgaver for organisationer og virksomheder.
• Kunne samarbejde med personer med andre uddannelsesbaggrunde og kunne anvende sin viden i en sådan sammenhæng med henblik på at omsætte ideer til tiltag, der har en forretningsmæssig værdi.
Kunne tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaver hensigtsmæssigt inden for begrænset tid og ressourcer, herunder overholde deadlines og levere en effektiv arbejdsindsats.
Modulet består af følgende prøver:
1. Praktik
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• Kan karakterisere institutionen eller virksomheden.
• Redegør for og kan analysere sine funktioner i denne.
• Reflekterer over, hvad han eller hun har kunnet tilføre arbejdsstedet i kraft af sine kvalifikationer og kompetencer.
• Redegør for, hvordan opholdet har ændret eller udbygget disse kvalifikationer og kompetencer.
Undervisningsform:
Der udbydes ikke egentlig undervisning i forbindelse med praktikophold, men den studerende tilbydes muligheden for individuel vejledning.
Undervisningssprog:
Dansk eller engelsk.
Kursusbeskrivelse:
Ved praktikophold indgår den studerende i arbejdet på en institution eller virksomhed. Det er, støttet af instituttet, den studerendes opgave at indgå en aftale med arbejdsstedet. Studienævnet forhåndsgodkender gennem en faglærer den udvalgte institution eller virksomhed efter skriftligt tilsagn fra denne, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver den studerende skal varetage.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Selvvalgt emne


Indlevering
Bemærkning
Prøven i Praktik aflægges som en skriftlig rapport, 12-15 sider.
Opholdet skal have varighed og omfang af mindst 1 måneds fuldtidsbeskæftigelse og overholde de gældende regler for praktik (http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/ophold/praktik).

2. Valgfag
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• Kan anvende kognitivt semiotiske begreber og metoder på et selvvalgt genstandsområde.
• Udviser metodologisk stringens i denne anvendelse.
• Kombinerer viden fra forskellige fagområder.
• Disponerer sit stof fornuftigt og udtrykke sig klart.
Undervisningsform:
I fald valgfaget tages på Kognitiv semiotik, er undervisningsformen som anført ovenfor. I andre tilfælde defineres den af de institutter, hvor valgfaget tages.
Undervisningssprog:
Dansk eller engelsk.
Kursusbeskrivelse:
Modulet i valgfag indeholder én disciplin. Dets formål er for det første at give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse ved at inddrage andre fagområder end det specifikt semiotiske. For det andet udgør det en naturlig lejlighed til at beskæftige sig med og analysere et emne, der senere vil kunne gøres til genstand for mere udtømmende behandling i specialet. Valgfaget kan derfor afvikles på tre forskellige måder:
• ved at følge relevant undervisning på Kognitiv semiotik;
• ved at gennemføre et selvstuderet emne efter aftale med vejleder;
• ved at tage fag inden for eller uden for Fakultetet efter de gældende regler for merit.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Mundtlig Selvvalgt emne 30 minutter
0


Fremlæggelse
Bemærkning
14 dage før eksamen afleveres en skriftlig synopsis på max. 7 sider. Synopsen skal indeholde en begrundet fremstilling af det valgte emne, en begrundelse for den valgte metode samt en skitsering af de opnåede analyseresultater henholdsvis teoretiske konklusioner. Synopsen ledsages af et pensum. Synopsen er udgangspunktet for den studerendes oplæg til den mundtlige prøve og den efterfølgende diskussion mellem eksaminator/censor og eksaminand. Karakteren gives samlet på baggrund af en ligelig vægtning af den skriftlige og mundtlige præstation.

Speciale
Kvalifikationer

De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

• Kendskab til udvalgte generelle og specifikke vidensområder inden for faget.
• Evne til selvstændigt og kritisk at afgrænse og undersøge et emne.
• Evne til i dybden at analysere og reflektere over et komplekst stofområde.
• Evne til reflekteret anvendelse af fagets videnskabelige metoder.
• Evne til at formidle komplekse problemstillinger i en akademisk form.

Kompetencer

Gennem arbejdet med specialet skal de studerende erhverve sig følgende faglige, personlige og sociale kompetencer:

• Selvstændigt at kunne planlægge og gennemføre en fokuseret videnskabelig undersøgelse på op til seks måneder af et udvalgt emne og i kraft af denne proces at lære sig at strukturere omfattende stofområder og problemstillinger.
• Kunne indgå i forskningsarbejde.
• Være i stand til på højt fagligt niveau at anvende videnskabelig metode og teori i arbejdet med et specifikt, afgrænset faglig problemstilling.
• Være i stand til at arbejde projektorienteret, herunder at kunne tilrettelægge og udføre projektarbejdet under hensyntagen til tidsmæssige og andre ressourcer.
• Være i stand til kritisk at forholde sig til valg af metode og teoretisk grundlag.
Modulet består af følgende prøver:
1. Speciale
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• Demonsterer fortrolighed med almindelig principper for videnskabelig metode.
• Demonstrer færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle et emne inden for Kognitiv semiotik.
• Dokumenter fagligt overblik.
• Dokumenter begrebsforståelse, herunder evne til præcist at redgøre for anvendte begrebers indhold.
• Evner at disponere sit stof og opbygger konsistente argumenter.
• Formulerer sig klart.
Undervisningsform:
Der aftales rammer for personlig vejledning med en vejleder.
Undervisningssprog:
Dansk eller engelsk.
Kursusbeskrivelse:
Specialet er en større, selvstændig afhandling af videnskabelig karakter, der skal dokumentere den studerendes færdighed i at arbejde videnskabeligt med et selvvalgt og afgrænset fagligt emne. Specialeområdet aftales med specialevejlederen, som i samråd med den studerende udformer en aftale, som indeholder oplysninger om specialets type (med eller uden produkt) og emne, samt en plan for vejledningen og tidspunktet for specialets aflevering. Specialet kan udarbejdes i forbindelse med et selvstændigt produkt, som den studerende har produceret. Det kan f.eks. være en rapport eller en undersøgelse til en virksomhed.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Selvvalgt emne


Indlevering
Bemærkning
Prøven er en fri skriftlig opgave med et omfang på 60-100 sider.



Studieordningens regelbestemmelser
Merit og fleksibilitet
Studienævnet har mulighed for at godkende merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU, § 35 se http://www.au.dk/da/regler/2004/bek867
Til- og afmelding af prøver
Tilmelding til prøve sker via Studerendes selvbetjening se: http://www.au.dk/da/studerende
For tilmeldings- og afmeldingsregler samt procedurer se Universitetets regler om eksamen http://www.au.dk/da/56-02.htm
Stave- og formuleringsevne
Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, bedømmes den studerendes:
- stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse.
- evne til at formidle en faglig problemstilling
- evne til at disponere en akademisk opgave samt opfylde formelle akademiske krav.

Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver, uanset hvilket sprog prøven afholdes på, bedømmes den studerendes evne til at:
- Præsentere et fagligt stof og strukturere en mundtlig præsentation. Den mundtlige fremstillingsevne indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse
- Indgå i en kvalificeret faglig dialog.
Regler for større skriftlige afleveringer:
Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement.
En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste.
Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.
Mulighed for brug af PC ved prøver
Tilbydes brug af pc sker det efter Universitetets regler om brug af pc ved prøver se http://www.au.dk/da/56-05.htm
Projektorienterede forløb:
Mulighed for projektorienterede forløb fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement, indenfor rammerne af Universitetets regler om projektorienterede forløb se http://www.au.dk/da/40-01.htm
Dispensationer
En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation.
Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium).
En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.
Anke og klage
Klager indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen hvad der klages over og hvad der ønskes opnået med klagen.

Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU, kapitel 8 se http://www.au.dk/da/regler/2004/bek867
Om prøver
For prøver der ikke indgår i førsteårsprøven gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin.

Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige, men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen.

De nærmere bestemmelser om hvordan, og i hvilket omfang, den studerende skal have deltaget i undervisningen ved prøveformen undervisningsdeltagelse fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement.

Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Universitetets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/da/regler