|
Uddannelsens enkelte discipliner og prøver |
|
|
|
Kognition og semiotik |
|
|
• Dette modul giver den studerende følgende kvalifikationer: • Kendskab til de vigtigste kognitive teorier og betydningsteorier og hermed forbundne begreber, metoder og antagelser. • Overblik over kognitive standardproblemer, såsom kategorisering, konceptuel metafordannelse, blending, betydningsskemaer, begrebsdannelse og tegnteori. • Kendskab til såvel betydningsstrukturernes perceptive og sansemotoriske grundlag, som dens afhængighed af den kommunikative struktur.
Modulet giver følgende kompetencer: • Den studerende vil hurtigt og præcist kunne lokalisere de grundstrukturer (eller såkaldte skemaer), som al betydningsforståelse og betydningskonstruktion beror på, hvad enten der er tale om sproglige eller visuelle betydningsfænomener. Den studerende vil i en konkret situation kunne forstå og analysere et givet betydningsfænomen uafhængigt af, om det er billede eller tekst. Den studerende vil tilegne sig en skærpet kommunikationsforståelse og dermed evnen til i en given situation at forstå årsagerne til, at kommunikationen fungerer eller ikke fungerer.
|
|
|
Modulet består af følgende prøver: |
|
|
1. Kognition og semiotik |
|
|
|
|
|
Formål: Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:
• Behersker den kognitive semiotiks grundlæggende begreber og teorier. • Kender betydningsdannelsens grundlæggende begreber (såsom skema, frame, metaforisk afbildning, blending). • Kender til forholdet mellem kropslig/perceptuel erfaring og sproglige betydningsstrukturer. • Kan analysere konkrete betydningsfænomener, de være sig perceptive eller sproglige, • Kan disponere sit stof fornuftigt og udtrykke sig klart. |
|
|
Undervisningsform: Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik. |
|
|
Undervisningssprog: Engelsk |
|
|
Kursusbeskrivelse: Disciplinen Kognition og semiotik introducerer til den kognitive semiotiks grundlæggende begreber og teorier. Det præsenterer den studerende for betydningsdannelsens skematiske grundlag og de begreber, der er forbundet hermed (metafor, billedskema, frame, blending o.l.). Den søger at give den studerende indblik i betydningsdannelsens forhold til perceptionen og den sanse-motoriske erfaring. Den har til formål at bibringe den studerende et overordnet begreb om, hvad betydning er, uanset om den udtrykkes i sprog eller billeder, i tale eller gennem synet. Endelig skal den skaffe den studerende de generelle teoretiske værktøjer, der vil gøre den studerende i stand til at analysere konkrete betydningsfænomener. |
|
|
PRØVEFORMER |
|
| 1 |
| Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
| Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
2 uge(-r) 0 |
|
|
Indlevering |
Bemærkning Opgaven er på max. 15 normalsider. |
|
|
|
|
Kognitiv lingvistik |
|
|
Dette modul giver følgende kvalifikationer: • Kendskab til grundlæggende hypoteser og problemfelter inden for den kognitive lingvistik. • Kendskab til forholdet mellem sproglig syntaks og semantik. • Kendskab til forholdet mellem sprog og andre kognitive færdigheder såsom: perception, opmærksomhed og erindring. • Kendskab til forholdet mellem sprogteori og andre discipliner som perceptionsteori, kognitiv psykologi, neurokognition og gestaltteori.
Modulet giver følgende kompetencer: • Modulet bibringer den studerende en konkret og præcis kompetence til at forstå og bestemme, hvordan tekster i bred forstand (fra enkeltudsagn til større tekstenheder) er sammensat. • Det gør den studerende i stand til at bestemme, hvorpå en teksts betydningseffekt beror, herunder specielt en forståelse for hvordan æstetiske effekter kan opnås ved anvendelse af generelle kognitive principper for sproglig dannelse.
|
|
|
Modulet består af følgende prøver: |
|
|
1. Sætningens lingvistik |
|
|
|
|
|
Formål: Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:
• Kender de sproglige mekanismer der er årsag til en given sætnings betydningseffekt. • Kan forbinde specifikke sproglige konstruktioner med mere generelle kognitive færdigheder. • Godtgør en forståelse af, hvorledes den menneskelige erfaringsverden afspejles i sproglige konstruktioner.
|
|
|
Undervisningsform: Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik. |
|
|
Undervisningssprog: Engelsk |
|
|
Kursusbeskrivelse: Disciplinen omhandler sproglig betydning. Den har til opgave at gøre rede for de kognitive processer, der ligger til grund for sprogets semantiske niveau. Herunder blandt andet kategorisering, dannelse af metaforer og metonymier, organiseringen af sætningen i figur/grund, skematisering og principper for udfyldning af ikke ekspliciteret semantisk indhold. Desuden skal der redegøres for typer af sætningskonstruktioner og deres samspil med det semantiske niveau. Sprogets forbindelse med andre kognitive systemer understreges. |
|
|
PRØVEFORMER |
|
| 1 |
| Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
| Individuel |
Mundtlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
30 minutter 0 |
1 time(-r) |
Udvalgte |
Fremlæggelse |
Bemærkning Eksaminanden skal besvare et af eksaminator formuleret spørgsmål inden for et bundet pensum. Hjælpemidler: Noter samt relevante opgivne tekster.
|
|
|
|
|
|
2. Tekstens lingvistik |
|
|
|
|
|
Formål: Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:
• Kender de almindelige principper for dannelse af tekstlig kohærens. • Kan genkende de mest almindelige principper for dannelsen af sætningens semantik i en større tekstlig sammenhæng, herunder kunne finde metaforer, figur/grund strukturer, synsvinkel og dannelse af inferencer. • Kan adskille analysen af en fiktiv teksts sproglige niveau fra en litterær analyse.
|
|
|
Undervisningsform: Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik. |
|
|
Undervisningssprog: Engelsk |
|
|
Kursusbeskrivelse: Disciplinen omhandler tekstlig betydning. Den har til opgave at gøre rede for de kognitive principper, der bringes i anvendelse, når en sekvens af sætninger bindes sammen til en betydningshelhed, herunder forskellige typer af kohærensprincipper. Desuden omhandler disciplinen, hvorledes de kognitive principper, der gælder for sætningen, er med til at frembringe tekstens globale betydning, herunder blandt andet hvorledes synspunkt og synsvinkel er manifesteret tekstligt, og hvorledes tekstens manifestation af dynamiske relationer danner en meningshelhed. |
|
|
PRØVEFORMER |
|
| 1 |
| Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
| Individuel |
Skriftlig |
Selvvalgt emne |
|
|
|
Indlevering |
Bemærkning Fri individuel skriftlig hjemmeopgave af et omfang på max. 15 sider. |
|
|
|
|
Kognitiv æstetik |
|
|
Dette modul giver følgende kvalifikationer. • Indblik i den æstetiske oplevelses og de kunstneriske genstandes grundstrukturer, herunder forholdet mellem æstetisk perception og hverdagsperception. • Kendskab til de basale elementer og strukturer i kunstværket, der ligger til grund for særlige betydningseffekter. • Forståelse for såvel lighederne mellem almindelig og æstetisk betydningsdannelse som for den æstetiske genstands særegenhed. Det gælder, hvad enten der er tale om en billedkunstnerisk eller en litterær genstand.
Modulet giver følgende kompetencer: • Det gør den studerende i stand til at give en enkel og rationel beskrivelse af et kunstværk og herunder nå frem til en forståelse af, hvad dets betydningseffekter skyldes. • Det gør den studerende i stand til at diagnosticere hvilke mekanismer, der ligger til grund, når et værk ikke har nogen åbenbar æstetisk effekt. • Det fremmer den studerendes indsigt i, at kunstværket ikke er et helt særegent betydningsfænomen, men også beror på hverdagslivets kognition. Det bibringer dermed den studerende et kendskab til, hvilken kreativ anvendelse af hverdagskognitionen, der ligger til grund for den æstetiske praksis. • Det gør den studerende i stand til at redegøre i en klar argumenterende form for selv meget komplekse æstetiske genstandes betydning.
|
|
|
Modulet består af følgende prøver: |
|
|
1. Det visuelle kunstværk |
|
|
|
|
|
Formål: Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:
• Behersker de grundlæggende midler til betydningsdannelse inden for den visuelle kunst. • Kan analysere kunstværker med henblik på deres konkrete betydningseffekter. • Kende til forholdet mellem visuel hverdagskognition og visuel æstetisk kognition. • Kan disponere sit arbejde fornuftigt og udtrykke sig klart og selvstændigt. |
|
|
Undervisningsform: Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik. |
|
|
Undervisningssprog: Engelsk |
|
|
Kursusbeskrivelse: Disciplinen omhandler billedæstetik. Den har til opgave at indføre i de generelle principper for, hvordan det visuelle system fungerer, hvad der er perceptuelt betydningsfuldt, samt hvordan disse principper og betydningsforhold bruges kreativt i kunstnerens æstetiske arbejde. Disciplinen indfører generelt i de midler, kunstnere råder over til at konstruere betydning i det visuelle medium og tilvejebringer midler til eksakt æstetisk betydningsanalyse. |
|
|
PRØVEFORMER |
|
| 1 |
| Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
| Individuel |
Mundtlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
30 minutter 0 |
1 time(-r) |
Udvalgte |
Fremlæggelse |
Bemærkning Bunden mundtlig prøve. Eksaminanden skal besvare et af eksaminator formuleret spørgsmål inden for et bundet pensum. Hjælpemidler: Noter samt relevante opgivne tekster.
|
|
|
|
|
|
2. Det litterære kunstværk |
|
|
|
|
|
Formål: Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
• behersker de grundlæggende midler til betydningsdannelse inden for den litterære kunst • kan analysere litterære kunstværker med henblik på deres konkrete betydningseffekter • kender til forholdet mellem sproglig hverdagskognition og sproglig æstetisk kognition • kan disponere sit arbejde fornuftigt og udtrykke sig klart og selvstændigt. |
|
|
Undervisningsform: Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik. |
|
|
Undervisningssprog: Engelsk eller dansk |
|
|
Kursusbeskrivelse: Disciplinen omhandler litterære tekster. Den har til opgave at indføre i narrative modeller samt i de kognitive mekanismer, der ligger til grund for betydningsdannelse i litterære tekster. Den indfører generelt i de midler, kunstnere råder over til at konstruere mening og frembringe æstetiske effekter i litterære tekster. Disciplinen skaffer indsigt i forbindelsen mellem æstetisk betydningsdannelse i litterære tekster og betydningsdannelse i hverdagssproget og hverdagskognitionen. |
|
|
PRØVEFORMER |
|
| 1 |
| Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
| Individuel |
Skriftlig |
Selvvalgt emne |
|
|
|
Indlevering |
Bemærkning Fri individuel skriftlig hjemmeopgave af et omfang på max. 15 sider |
|
|
|
|
Mind and cognition |
|
|
Dette modul giver følgende kvalifikationer: • Kendskab til grundlæggende kognitionsteoretiske hypoteser om perception, erindring, opmærksomhed og emotioner. • Kendskab til teorier om social kognition, dvs. teorier om mellemmenneskelige relationer og den sociale organisations grundlag. • Kendskab til det motoriske systems samspil med perceptionen såvel som dets betydning for den sociale interaktion. • Indsigt i aktuelle neurovidenskabelige og bevidsthedsfilosofiske teoriers hypoteser om det neurofysiologiske fundament for disse overordnede og mere specifikke kognitive færdigheder.
Modulet giver følgende kompetencer: • Ud fra et indblik i menneskets grundlæggende kognitive færdigheder fremmer det en evne til at forstå hvorfor et menneske individuelt tænker, taler og oplever, som det gør, og hvorfor dets sociale adfærd er, som det er. • Det gør den studerende i stand til at omsætte en overordnet viden om kognitionens og perceptionens grundstrukturer til en konkret vurdering og analyse af givne betydningsfænomeners (fx reklamers, teksters) virkning på en given modtager eller modtagergruppe. • Det fremmer den studerendes evne til at bestemme, hvilke kognitive eller sociale færdigheder der i en given situation ikke er intakte, og vil således gøre den studerende kompetent til at indgå i terapeutisk arbejde.
|
|
|
Modulet består af følgende prøver: |
|
|
1. Den sociale kognition |
|
|
|
|
|
Formål: Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:
• Kender de afgørende forskelle på menneskets og andre primaters kognition. • Kender de afgørende trin i individets udvikling som socialt væsen. • Kender de mest basale principper for sprogtilegnelsen. • Forstår sammenhængen mellem udviklingen af sprog og udviklingen af ikke-sproglige færdigheder.
|
|
|
Undervisningsform: Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik. |
|
|
Undervisningssprog: Engelsk |
|
|
Kursusbeskrivelse: Disciplinen omhandler samspillet mellem den individuelle kognition og den sociale udveksling. Den har til opgave at redegøre for afgørende aspekter af individets udvikling som et socialt væsen, herunder blandt andet forståelsen af intentionalitet, og udviklingen af såkaldt ”theory of mind”. Der gives en rudimentær forståelse for de mekanismer, der fører til sprogtilegnelse, samt en forståelse for, hvorledes udviklingen af sprog påvirker overordnede kognitive færdigheder vedrørende omgangen med andre mennesker. |
|
|
PRØVEFORMER |
|
| 1 |
| Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
| Individuel |
Skriftlig |
Selvvalgt emne |
|
|
|
Indlevering |
Bemærkning Fri individuel skriftlig hjemmeopgave af et omfang på max. 15 sider. |
|
|
|
|
|
2. Individets kognition |
|
|
|
|
|
Formål: Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
• kender de mest almindelige aspekter af det visuelle system samt dets samspil med opmærksomheden, forestillingsevnen samt det motoriske system • kender de vigtigste aspekter af hukommelsen og dens måde at fungere på. • kan forbinde lokaliserede skader på hjernen med specifikke manglende kognitive færdigheder
|
|
|
Undervisningsform: Undervisningen foregår på engelsk og er baseret på lærerforedrag med enkelte oplæg fra de studerende. De studerende opfordres til at deltage aktivt i undervisningen, det være sig med forståelsesspørgsmål, uddybende kommentarer eller kritik. |
|
|
Undervisningssprog: Engelsk eller dansk |
|
|
Kursusbeskrivelse: Disciplinen omhandler aspekter af den individuelle kognition såsom perception, opmærksomhed, forestillingsevnen, perceptionens samspil med det motoriske system samt hukommelsen. Der lægges vægt på emnernes sammenhæng med den sproglige dimension af faget. Desuden lægges der vægt på de kognitive færdigheders neurologiske fundament, og visse neuro-biologiske forklaringsmodeller vil blive præsenteret, herunder blandt andet teorien om spejlneuroner og visse teorier om samspillet mellem det visuelle og det motoriske. |
|
|
PRØVEFORMER |
|
| 1 |
| Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
| Individuel |
Mundtlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
30 minutter 0 |
1 time(-r) |
Udvalgte |
Fremlæggelse |
Bemærkning Bunden mundtlig prøve. Eksaminanden skal besvare et af eksaminator formuleret spørgsmål inden for et bundet pensum. Hjælpemidler: Noter samt relevante opgivne tekster.
|
|
|
|
|
Valgfag |
|
|
Modulet tilvejebringer den studerende følgende kvalifikationer: • Kunne anvende semiotiske teorier på specifikke genstandsområder og dermed uddybe det empiriske kendskab til disse områder (tekst, litteratur, billed, billedkunst, computergrænseflader, websitedesign, design, marketing, branding, film, riter, myter, samfundsinstitutioner, neurokognition, neurolingvistik, sprogfilosofi osv.). • Kunne værdsætte både et emnes specificitet i overensstemmelse med den viden, emnets ”moderfag” har etableret og de overordnede træk ved det, der gør det tilgængeligt for semiotisk analyse. • Kunne, hvis den studerende ønsker det, anvende valgfaget som et forstudium til specialet og dermed tilegne sig mere indgående indsigter i, hvorledes analysemateriale indsamles, behandles og sammenfattes. • Kunne koble faglige indsigter med konkrete arbejdsopgaver i en given institution, virksomhed eller organisation
Modulet giver følgende kompetencer: • Kunne arbejde tværfagligt, inddrage viden fra forskellige fagområder, tilpasse analyseredskaber og -metoder til forskellige typer af emner, sammenfatte viden fra forskellige områder, erkende sammenhænge og respektere forskelle. • Kunne indgå i et samarbejde med personer, som har andre kompetencer, en anden vidensbaggrund, og som eventuelt er vant til at anvende andre metoder og dermed blive i stand til at vurdere og belyse et givet emne fra flere forskellige vinkler.
Praktikforløbet giver desuden de studerende følgende kompetencer:
• Kunne arbejde praksisorienteret og anvende faglig viden, metoder og færdigheder i løsningen af specifikke arbejdsopgaver for en virksomhed. • Kunne bestemme, hvilke faglige kompetencer der er relevante i en given erhvervssammenhæng og argumentere for, på hvilke måder de kan bidrage til løsningen af konkrete opgaver for organisationer og virksomheder. • Kunne samarbejde med personer med andre uddannelsesbaggrunde og kunne anvende sin viden i en sådan sammenhæng med henblik på at omsætte ideer til tiltag, der har en forretningsmæssig værdi. Kunne tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaver hensigtsmæssigt inden for begrænset tid og ressourcer, herunder overholde deadlines og levere en effektiv arbejdsindsats.
|
|
|
Modulet består af følgende prøver: |
|
|
1. Praktik |
|
|
|
|
|
Formål: Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:
• Kan karakterisere institutionen eller virksomheden. • Redegør for og kan analysere sine funktioner i denne. • Reflekterer over, hvad han eller hun har kunnet tilføre arbejdsstedet i kraft af sine kvalifikationer og kompetencer. • Redegør for, hvordan opholdet har ændret eller udbygget disse kvalifikationer og kompetencer.
|
|
|
Undervisningsform: Der udbydes ikke egentlig undervisning i forbindelse med praktikophold, men den studerende tilbydes muligheden for individuel vejledning. |
|
|
Undervisningssprog: Dansk eller engelsk. |
|
|
Kursusbeskrivelse: Ved praktikophold indgår den studerende i arbejdet på en institution eller virksomhed. Det er, støttet af instituttet, den studerendes opgave at indgå en aftale med arbejdsstedet. Studienævnet forhåndsgodkender gennem en faglærer den udvalgte institution eller virksomhed efter skriftligt tilsagn fra denne, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver den studerende skal varetage. |
|
|
PRØVEFORMER |
|
| 1 |
| Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
| Individuel |
Skriftlig |
Selvvalgt emne |
|
|
|
Indlevering |
Bemærkning Prøven i Praktik aflægges som en skriftlig rapport, 12-15 sider. Opholdet skal have varighed og omfang af mindst 1 måneds fuldtidsbeskæftigelse og overholde de gældende regler for praktik (http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/ophold/praktik).
|
|
|
|
|
|
2. Valgfag |
|
|
|
|
|
Formål: Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:
• Kan anvende kognitivt semiotiske begreber og metoder på et selvvalgt genstandsområde. • Udviser metodologisk stringens i denne anvendelse. • Kombinerer viden fra forskellige fagområder. • Disponerer sit stof fornuftigt og udtrykke sig klart. |
|
|
Undervisningsform: I fald valgfaget tages på Kognitiv semiotik, er undervisningsformen som anført ovenfor. I andre tilfælde defineres den af de institutter, hvor valgfaget tages. |
|
|
Undervisningssprog: Dansk eller engelsk. |
|
|
Kursusbeskrivelse: Modulet i valgfag indeholder én disciplin. Dets formål er for det første at give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse ved at inddrage andre fagområder end det specifikt semiotiske. For det andet udgør det en naturlig lejlighed til at beskæftige sig med og analysere et emne, der senere vil kunne gøres til genstand for mere udtømmende behandling i specialet. Valgfaget kan derfor afvikles på tre forskellige måder: • ved at følge relevant undervisning på Kognitiv semiotik; • ved at gennemføre et selvstuderet emne efter aftale med vejleder; • ved at tage fag inden for eller uden for Fakultetet efter de gældende regler for merit.
|
|
|
PRØVEFORMER |
|
| 1 |
| Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
| Individuel |
Mundtlig |
Selvvalgt emne |
30 minutter 0 |
|
|
Fremlæggelse |
Bemærkning 14 dage før eksamen afleveres en skriftlig synopsis på max. 7 sider. Synopsen skal indeholde en begrundet fremstilling af det valgte emne, en begrundelse for den valgte metode samt en skitsering af de opnåede analyseresultater henholdsvis teoretiske konklusioner. Synopsen ledsages af et pensum. Synopsen er udgangspunktet for den studerendes oplæg til den mundtlige prøve og den efterfølgende diskussion mellem eksaminator/censor og eksaminand. Karakteren gives samlet på baggrund af en ligelig vægtning af den skriftlige og mundtlige præstation. |
|
|
|
|
Speciale |
|
|
Kvalifikationer
De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:
• Kendskab til udvalgte generelle og specifikke vidensområder inden for faget. • Evne til selvstændigt og kritisk at afgrænse og undersøge et emne. • Evne til i dybden at analysere og reflektere over et komplekst stofområde. • Evne til reflekteret anvendelse af fagets videnskabelige metoder. • Evne til at formidle komplekse problemstillinger i en akademisk form.
Kompetencer
Gennem arbejdet med specialet skal de studerende erhverve sig følgende faglige, personlige og sociale kompetencer:
• Selvstændigt at kunne planlægge og gennemføre en fokuseret videnskabelig undersøgelse på op til seks måneder af et udvalgt emne og i kraft af denne proces at lære sig at strukturere omfattende stofområder og problemstillinger. • Kunne indgå i forskningsarbejde. • Være i stand til på højt fagligt niveau at anvende videnskabelig metode og teori i arbejdet med et specifikt, afgrænset faglig problemstilling. • Være i stand til at arbejde projektorienteret, herunder at kunne tilrettelægge og udføre projektarbejdet under hensyntagen til tidsmæssige og andre ressourcer. • Være i stand til kritisk at forholde sig til valg af metode og teoretisk grundlag.
|
|
|
Modulet består af følgende prøver: |
|
|
1. Speciale |
|
|
|
|
|
Formål: Ved bedømmelsen af prøvepræstatonen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:
• Demonsterer fortrolighed med almindelig principper for videnskabelig metode. • Demonstrer færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle et emne inden for Kognitiv semiotik. • Dokumenter fagligt overblik. • Dokumenter begrebsforståelse, herunder evne til præcist at redgøre for anvendte begrebers indhold. • Evner at disponere sit stof og opbygger konsistente argumenter. • Formulerer sig klart.
|
|
|
Undervisningsform: Der aftales rammer for personlig vejledning med en vejleder. |
|
|
Undervisningssprog: Dansk eller engelsk. |
|
|
Kursusbeskrivelse: Specialet er en større, selvstændig afhandling af videnskabelig karakter, der skal dokumentere den studerendes færdighed i at arbejde videnskabeligt med et selvvalgt og afgrænset fagligt emne. Specialeområdet aftales med specialevejlederen, som i samråd med den studerende udformer en aftale, som indeholder oplysninger om specialets type (med eller uden produkt) og emne, samt en plan for vejledningen og tidspunktet for specialets aflevering. Specialet kan udarbejdes i forbindelse med et selvstændigt produkt, som den studerende har produceret. Det kan f.eks. være en rapport eller en undersøgelse til en virksomhed. |
|
|
PRØVEFORMER |
|
| 1 |
| Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
| Individuel |
Skriftlig |
Selvvalgt emne |
|
|
|
Indlevering |
Bemærkning Prøven er en fri skriftlig opgave med et omfang på 60-100 sider. |
|
|
|
|